Xtracon A/S solgt til ECIT AS

Xtracon A/S solgt til ECIT AS

Hostingvirksomheden Xtracon A/S er blevet solgt til den norske IT-virksomhed ECIT AS. Xtracon har hovedaktiviteter indenfor ERP hosting, Dynamics AX, Dynamics NAV og MS Sharepoint, men sælger også servicekontrakter, konsulenttimer, hardware og software. ECIT er en skandinavisk koncern med forretningsområder indenfor It-drift, regnskab og rådgivning.

Xtracon har ca. 150 kunder bestående af en række større og mindre virksomheder samt større organisationer med i alt ca. 12.000 daglige brugere. Xtracon anvender eget hostingudstyr placeret i en dansk serverpark. Driftsindtjeningen ligger stabilt på ca. 4 mio. kr. om året. Virksomheden har ca. 7 medarbejdere inkl. selskabets ejer Henrik Mølvig, der forbliver som minoritetsaktionær og direktør for selskabet fremover.

ECIT, som ejer en række andre danske virksomheder, har med købet af Xtracon styrket sine aktiviteter indenfor hosting og IT-drift. Sesam Partners gennemførte en struktureret salgsproces med en række interesserede købere fra branchen.